Alle kommuner og regioner omstiller, effektiviserer og arbejder med innovation. MED-organisationen har en meget vigtig rolle, hvis den slags forandringer skal lykkes.
PUF tilbyder en uddannelsesdag, som styrker MED-udvalgene til at bidrage til disse forandringer.
Formålet med uddannelsestilbuddet er at:
- Klæde MED-udvalgene på til at sætte omstilling, effektivisering og innovation af samarbejdet om kerneopgaven på dagsordenen for MED-samarbejdet.
- Styrke og udvikle MED-udvalgets kompetence til at understøtte omstilling, effektivisering og innovation.
- Give viden om MED-udvalgenes roller og opgaver vedrørende omstilling, effektivisering og innovation.
- Give viden om det konkrete behov for omstilling, effektivisering og innovation.
Vi tilpasser dagen efter de lokale behov. Den vil dog altid omfatte et fokus på det aftalemæssige grundlag, kompetenceforholdene i MED og de redskaber, MED har til rådighed.
Alle MED-udvalg har jf. MED-rammeaftalen ret til en årlig uddannelsesdag: Et MED-klippekortmodul.
Vær MED ved forandringer er et MED-klippekortmodul.