Du er her

Medbestemmelse betaler sig

 

Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det samstemmende fra kommunaldirektør Klaus Majgaard og professor Henning Jørgensen. De er ikke i tvivl: Medbestemmelse betaler sig.

 

ons, 01/25/2012 - 09:43 by Ulla Bertelsen

 

Klaus Majgaard, kommunaldirektør i Furesø Kommune, har let ved at få øje på fordelene ved at inddrage medarbejderne: Det kvalificerer beslutningsgrundlaget. Der kommer flere argumenter på banen forud for en beslutning. Beslutningerne på arbejdspladsen bliver mere rationelle, fordi der er taget højde for det komplekse i en problemstilling. Ejerskabet til beslutningen er bredt og mere langtidsholdbart.

Klaus Majgaard pointerer, at det er vigtigt, at inddrage medarbejderne i drøftelsen af de langsigtede mål og beslutninger. Det medvirker til at sikre kvalitet og kontinuitet.

Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet (CARMA) fremhæver, at arbejdsgiverne ved at inddrage medarbejderne i beslutningerne sikrer sig motivation, effektivitet og produktivitet.

Inddragelse af medarbejderne har en konkret betydning for medarbejdernes velbefindende og dermed for deres arbejdsindsats. Hertil kommer, at medarbejderne har den konkrete og detaljerede viden om arbejdsopgaverne, som er nødvendig i forhold til at tænke klog omstilling og innovation.

Nogle steder går man desværre glip af gevinsten ved at inddrage medarbejderne. Det viser en stor undersøgelse foretaget af FTF. Download hele undersøgelsen ved klik på dokumentet i boksen til højre.

PUF klæder MED udvalgene på til samarbejdet om kerneopgaverne, samt effektivisering omstilling og udvikling. Kontakt os, hvis I har behov for uddannelse i din kommune/region. Vi tilpasser uddannelsesdagen(e) til det konkrete udvalg og jeres situation.