Du er her

MED uddannelse

Den grundlæggende MED uddannelse er på 5 dage. De overordnede krav til MED uddannelsens omfang og indhold er fastlagt i MED Rammeaftalen mellem KL/KTO (kommunerne) og RLTN/KTO (regionerne). MED uddannelsen afholdes tilpasset jeres organisation, opgaver og behov, så den er konkret, relevant og nærværende for deltagerne og skaber værdi for samarbejdet. 

MED Grundmodul (1 dag)

MED Grundmodul tager afsæt i jeres lokale MED aftale, og I vil komme til at drøfte nogle spændende og vigtige spørgsmål:

Hvad er formålet med MED?
Hvilke forventninger og hensigter i forhold til samarbejdet i MED kan I læse i jeres egen MED aftale?
Hvordan er MED strukturen i jeres MED organisation?
Hvilke opgaver skal I/kan I arbejde med i jeres MED udvalg?
Hvilken kompetence har jeres MED udvalg?
Hvordan er forholdet mellem MED udvalgets kompetence og ledelsesretten?
Hvilke opgaver har det enkelte MED udvalgsmedlem - i forhold til MED udvalget, organisationen og kollegerne?

MED Grundmodul giver jer svar på disse spørgsmål. Det er emner, som I vil komme til at arbejde videre og gå i dybden med på MED uddannelsens næste to moduler: MED Samarbejdsmodul og MED udviklingsmodul.

I får desuden en introduktion til centrale begreber i MED aftalen:

  • Medindflydelse
  • Medbestemmelse
  • Information og drøftelse
  • Retningslinjer.

Undervisningen vil være koblet til jeres egen arbejdsplads, og I vil få rig lejlighed til at bringe egen viden, erfaringer og idéer i spil.

MED Samarbejdsmodul (2 dage)

Samarbejdet i MED skal skabe værdi for organisationen og dens medarbejdere. Attraktive arbejdspladser og godt arbejdsmiljø skaber trivsel hos medarbejdere og ledere, og det kan ses på kerneydelsen.

MED udvalget har vigtige opgaver i forhold til at fastholde og udvikle attraktive arbejdspladser og arbejdsforhold. Det gør MED udvalget bl.a. ved at medvirke til:

  • Udvikling og implementering af personalepolitik
  • Varetagelse af arbejdsmiljøopgaven, herunder APV og trivselsmåling
  • Omstilling og udvikling af organisation og opgavevaretagelse
  • Budgetprocessen.

I kommer i arbejdstøjet og vil komme til at arbejde med jeres aktuelle udfordringer og konkrete cases. Samtidig bliver I trænet i samarbejdets kunst og lærer nogle metoder, som I senere kan anvende i jeres MED udvalg eller på arbejdspladsen, bl.a.:

  • Projektarbejde
  • Præsentationsteknik
  • Mødeforberedelse
  • Procesmetoder
  • Problembehandling.

På MED Samarbejdsmodul får I også lejlighed til at aftale forretningsorden og årshjul for MED udvalgets opgaver. Det giver jer en god platform for samarbejdet at have overblik, struktur og systematik.

MED Samarbejdsmodulet afholdes tilpasset jeres organisation og virkelighed, så undervisningen skaber værdi for samarbejdet og er konkret, relevant og nærværende.

MED Udviklingsmodul (2 dage)

På MED Udviklingsmodul gør I status over de resultater, I allerede har opnået i MED samarbejdet vedrørende f.eks.:

  • Personalepolitik?
  • Arbejdsmiljøopgaven?
  • Kommunikation med MED udvalgets omverden?
  • Involvering af kollegerne i samarbejdet i MED?

Hvilke resultater er I særlig tilfredse med? 
Hvad har gjort det muligt for jer at opnå dem?
Hvordan har I kommunikeret dem til jeres omverden?
Hvad er kommende indsatsområder? 
Hvad fungerer særlig godt i jeres samarbejde?
Hvilke metoder og samarbejdsformer vil I gerne videreføre og styrke?
Er der noget, som I med fordel kan holde op med at gøre? Ændre?

 

I retter blikket fremad og lægger en plan for, hvordan I vil udvikle jeres samarbejde og kommunikere med jeres omverden. 
Hvilke opgaver har I behov for at prioritere for at indfri de forventninger, som I selv - og jeres lokale MED aftale - har til samarbejdet i MED?
Hvilke udfordringer ser I lige nu og i de kommende år?

Disse spørgsmål kommer I til at drøfte. I får viden om og træning i at kommunikere med jeres omverden, og I får værktøjer til at arbejde med mål og strategi for udvikling af samarbejdet i MED udvalget.

MED Udviklingsmodulet afholdes tilpasset jeres organisation og lokale behov, så undervisningen skaber værdi og er konkret, relevant og nærværende.