Du er her

Vold, mobning og chikane

Uddannelsesdag for MED-udvalget på socialpædagogiske arbejdspladser

Socialpædagogiske arbejdspladser har en særlig udfordring, når der skal indgås aftale om retningslinjer om vold, mobning og chikane.

PUF har i tæt dialog med Socialpædagogernes Landsforbund udviklet en uddannelsesdag til netop den type arbejdspladser, hvor udgangspunktet er en bevidsthed om:
* den samfundsmæssige opgave, der skal udføres på arbejdspladsen
* de professionelle, fælles etiske værdier for den socialpædagogiske indsats
* det arbejdsmiljømæssige ansvar for at kunne skabe trygge arbejdspladser for de ansatte

Målet vil være, at deltagerne allerede på uddannelsesdagen får taget de første skridt til en handlingsplan, der peger frem mod retningslinjer om vold, mobning og chikane. Hvis der er allerede er aftalt en retningslinje, vil dagen tage udgangspunkt i, hvordan den anvendes i praksis.

Målgruppen er MED-udvalget, men dagen kan tilrettelægges, så den passer til arbejdspladsens størrelse og behov. Det er også muligt, at flere MED-udvalg går sammen om en uddannelsesdag.

PUF kan naturligvis også tilpasse denne uddannelsesdag til andre typer arbejdspladser, hvor problematikken er relevant.

Emne: