Du er her

Trivsel Pursuit

Trivsel Pursuit (På jagt efter trivsel) er et dialogspil, som MED-udvalg kan bruge til at afklare, om de har de nødvendige kompetencer til at identificere, forebygge og håndtere stress. Der er tale om et spil uden tabere! Til gengæld vinder hele arbejdspladsen, fordi MED-udvalget bliver bedre til at løfte sit arbejdsmiljø-ansvar i forhold til arbejdsbetinget stress.

Det varer halvanden til to timer at komme processen igennem, hvis den bliver stramt styret. I kan downloade spillet gratis her på siden, og det rummer en udførlig vejledning til den, der skal styre processen. I kan også vælge at få en PUF-underviser som konsulent til at hjælpe jer igennem. Det giver den fordel, at alle kan deltage på lige fod i selve spillet. Det koster 7.100 kr. plus moms samt transportomkostninger.

Spillet er udviklet af psykolog Lars Hoffmann og PUF for det Personalepolitiske Forum.

For spørgsmål eller bestilling, kontakt PUF.

Emne: 

MED