Du er her

Social kapital

Trivsel og godt samarbejde kan aflæses direkte på bundlinjen
Vi vidste det godt. Nu er det også forskningsmæssigt dokumenteret: Trivsel og godt samarbejde giver kvalitet i kerneydelsen og kan ses på bundlinjen. Det handler om social kapital. Det er ikke et sekund for tidligt at komme i gang med at øge den sociale kapital på de kommunale og regionale arbejdspladser.

Arbejdsmiljøgruppens indsats er helt central for at styrke den sociale kapital. PUF har udviklet et uddannelsestilbud til arbejdsmiljøgruppen og MED om social kapital. Vi har med fornem evaluering afholdt en stribe af organisationstilpassede uddannelsesdage om social kapital. Kontakt os og hør nærmere.

Formålet med denne uddannelsesdag er at give deltagerne idéer og metoder til at arbejde med den sociale kapital på de kommunale og regionale arbejdspladser. Indholdet vil blive tilpasset de lokale forhold, fx med fokus på:

  • Afklaring af begreberne i sociale kapital: tillid, retfærdighed og samarbejdsevne
  • Arbejdsmiljøgruppens opgaver i forhold til arbejdet med social kapital
  • Social kapital i arbejdsmiljøorganisationen
  • Sådan måler man social kapital
  • Metoder til at styrke den sociale kapital

Dagen kan indgå i det lovpligtige tilbud om supplerende uddannelse for arbejdsmiljøgrupperne.

En høj social kapital ruster kommuner og regioner til fremtidens udfordringer. Derfor er der behov for viden og konkrete værktøjer til arbejdet med at øge den sociale kapital.

Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed (Def. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø).

  1. Hvad kan vi gøre for at øge samarbejdsevnen?
  2. Hvad kan vi gøre for at opbygge tillid?
  3. Hvordan kan vi styrke retfærdighed.

PUFs uddannelsestilbud om social kapital giver jer viden og værktøjer til indsatsen.